2.2.35 - Billede, Milnersvej Fra vej

Artha Milnersvej P/S har ydet finansiering til udviklingen af et boligejendomsprojekt på Milnersvej 43 i Hillerød. Området har tidligere været et erhvervsområde, og på grunden står der en erhvervsejendom med kontorer og lager. Udover erhvervsejendommen giver lokalplanen ret til at opføre i alt 3.708 m2 bolig. Der skal af den grund opføres i alt 70 ejerlejligheder a 50-55 m2 fordelt på fire blokke. To af blokkene opføres i to etager, mens de to andre blokke opføres i tre etager.

 

Ejendommen er beliggende i et område, som rummer flere boliger og indkøbsmuligheder. På den anden side af Milnersvej ligger flere uddannelsesinstitutioner såsom efterskole, HTX Hillerød samt erhvervsskole. Området er tæt på Hillerød centrum og ligger med gåafstand til blandt andet sportsfaciliteter, eventarena samt indkøbsmuligheder. Grunden ligger derudover tæt på Hillerøds kommende bydel Favrholm, hvor det kommende supersygehus bliver indviet i 2024.

 

Boligerne bliver indrettet med henblik på optimal udnyttelse af pladsen. Lejlighederne indeholder stue/køkken i ét, soveværelse, badeværelse samt altan eller privat have. Der etableres derudover parkeringspladser til alle lejligheder samt et fælles udeareal.

 

Fakta

  • Aktiekapital: 34.000.000 kr.
  • Investeringsår: 2020
  • Artha selskab: Artha Milnersvej P/S