Arthas Ved Vandet P/S har kommet med grund- og byggefinansiering til et boligbyggeri i Ishøj. Projektet udvikles på Industrivangen 2-8, 2635 Ishøj. Boligbyggeriet er beliggende tæt på Ishøj Strand og består af tre typer boliger – etagehuse, rækkehuse og et punkthus. Den samlede bebyggelse udgør 11.217 m2 på en grund af 11.051 m2. Boligerne er beliggende i ”Det Lille Erhvervsområde”, hvilket er et omdannelsesområde fra primær erhverv til beboelse. Omdannelsesområdet skal sikre et harmonisk byområde med varierende boligbebyggelse, som indgår i et samspil med det omkringliggende lokalområde.
Ejendommene har en central placering med kun få minutters kørsel til Ishøj Bycenter eller havnene i Hundige og Ishøj. Der skabes grønne fælles friarealer for bygningerne, som forbinder det omkringliggende område med stiforbindelser og klimatilpasnings-løsninger.
Etagehusene bliver opført lidt forskudt af hinanden og med mellem 2-5 etager. Etagehusene består af i alt 91 lejligheder og udgør størstedelen af byggeriet. Rækkehusene ligger ligeledes lidt forskudt af hinanden og opføres med to etager. Rækkehusene består af i alt 10 huse. Punkthuset har otte etager og består af i alt 32 lejligheder. Boligernes areal varierer mellem 57 og 108 m2, og de har enten en altan eller terrasse tilknyttet.
Artha Selection har erfaring med projektudvikleren, da vi tidligere har finansieret projekter, hvor den samme udvikler er stået bag med stor succes.
Fakta