Centralbanker gør klar til U-vending

Tiderne hvor de toneangivende centralbankerne lod seddelpressen
løbe er forbi. Nu bremser centralbankerne op. Effekterne af det kender vi ikke.

 

Nye vinde blæser over de finansielle markeder, der skal vænne sig til, at æraen med saltvandsindsprøjtninger i form af næsten ubegrænset likviditet fra centralbankernes side lakker mod enden.

 

Centralbankerne har i de sidste mange år været den drivende kraft på markederne og den primære årsag til, at der er hentet solide afkast i perioden. Det hænger sammen med, at de omfattende likviditetsindsprøjtninger har gjort penge nærmest gratis, og det har banet vej for, at især aktier i den grad har haft favorable vilkår både før og efter covid-19.

 

Nu er situationen vendt på hovedet. Centralbankerne smækker kassen i, hvis de ikke allerede har gjort det. I USA vil Federal Reserve decideret trække likviditet ud af markedet og er omsider slået ind på en ny kurs med markante renteforhøjelser. I Europa har ECB stoppet PEPP-programmet, som var det opkøbsprogram, der blev sat i gang, da covid-19-pandemien brød ud i foråret 2020. Til juli bliver der ligeledes skruet ned for det opkøbsprogram, der har kørt siden 2014, og ECB hæver renten for første gang i 11 år. Det er en tilbagerulning af likviditet, som markedet ikke har set i årevis, og derfor ikke har vænnet sig til og måske endda ikke er forberedt på.

 

Oven i alt det har vi med Ruslands invasion af nabolandet Ukraine for første gang i årtier fået krig på vores europæiske breddegrader, hvilket også har haft enorm betydning for ikke mindst energipriser, der er steget voldsomt, som vi alle kan aflæse på tankstationernes prisstandere ud over, at de uvisse konsekvenser har skabt yderligere bekymring blandt både private og professionelle investorer.

 

Udviklingen har ligeledes kunnet aflæses i markederne, hvor afkastene hidtil i 2022 har befundet sig i negativt terræn, og vi har oplevet en reel aktienedtur i år. Nasdaq er dykket med næsten 30 pct., S&P 500 omkring 20 pct., og nogenlunde det samme gælder det danske C25-indeks. Man skal selvfølgelig huske de stigninger, der er gået forud i årene forinden, men kursfald har det med hurtigt at overskygge, hvad der tidligere er hentet i afkast.   

 

Det siges ofte om aktienedture, at de er gode anledninger til at købe op, men for første gang nogensinde har vi i Artha lige besluttet at se tingene an og sætte os lidt på sidelinjen i stedet for at benytte en nedtur til at supplere op i beholdningerne. Det plejer normalt at være den rette tilgang at købe, når alle andre sælger ud, men denne gang er tingene sværere at gennemskue. 

 

Det kan naturligvis ændre sig igen, men i og med, at centralbankerne nu bremser op for likviditeten i markedet, betyder det, at markederne igen er i deres egen vold (som de principielt bør være). Men det, at der ikke kommer nogen hjælpende hånd og glatter ud, gør markederne mere skrøbelige og volatile, end vi har været vant til i årevis og en situation, som alle skal forholde sig til.

 

Derfor er det en meget svær opgave, centralbankerne er kommet på. Dels skal de sikre, at inflationen ikke løber løbsk, og det sker typisk via renteforhøjelser. Men strammer de pengepolitikken for hurtigt, kan renteforhøjelser og tilbagerulning af likviditet vise sig som gift for aktiemarkedet, som typisk er en god indikator for, hvordan økonomien og den generelle stemning har det. Af den årsag er det en balancegang, som centralbankerne er ude i, og der er ikke meget manøvrerum til at føre den rette pengepolitik.

 

Der vil ganske givet blive begået fejl i det videre forløb. Som eksempel kan man nævne, at Janet Yellen, USA’s nuværende finansminister og tidligere centralbankchef i Fed, tydeligt har indrømmet, at hun læste inflationen helt forkert. Det er hun ikke ene om, og det vidner om, hvor ukendt terræn vi egentlig befinder os i. Der har ligeledes været en del kritik af, at Fed har ført lempelig pengepolitik alt for længe.

 

Likviditeten er det helt afgørende for markedets udvikling. Inflationen skal centralbankerne nok få styr på – på et eller andet tidspunkt, men næppe på helt kort sigt. Vi har set spæde tegn på, at inflationen i USA har toppet. Centralbankerne skal også forberede sig på, hvad de gør, når den næste krise kigger forbi, og det ved vi jo, at de gør fra tid til anden. Det er den usikkerhed, der får os til at holde igen for nuværende i et marked, der ellers virker fair prissat.

 

For os er det en god påmindelse om, at det er sundt med en mere ydmyg tilgang, hvor risikodelen af det at investere får lov at fylde sin retmæssige plads frem for, at det altid blot er afkastet, der er i fokus. Især i opgangstider, hvor medvinden og optimismen på markederne kan synes uendelig, er der ofte en tendens til, at der ikke bliver fokuseret i tilstrækkelig grad på risiko.

Kommentaren har også været bragt som kronik i Børsen og Borsen.dk den 20. juni.

Leave a comment

Your email address will not be published.