Artha i Finans: 2024 byder på flere muligheder end risici

Brian Kudsk, adm. direktør i Artha, stod 12. februar bag kommentaren i Finans, hvor han tog temperaturen på de finansielle markeder i 2024, hvor rekordmange mennesker på kloden skal til valg. Især valget i USA har potentiale til at påvirke de finansielle markeder.

Læs hele kommentaren herunder:

 

2024 byder på flere muligheder end risici


Vi står i et gigantisk valgår, og det kan smitte positivt af på de finansielle markeder. Ikke mindst i USA.


Godt en måned inde i 2024 kan vi konstatere, at vi har endnu et spændende år i vente i et historisk årti. Man kan med sindsro hævde, at 2020’erne ikke har været helt normale. Vi lagde ud med covid-19 i 2020 og 2021, og så var linjen ligesom lagt. 


Det betød, at der blev slækket yderligere på den i forvejen lempelige pengepolitik, og dermed blev vejen banet for, at også de yngre generationer fik lov at opleve, hvad inflation og renteforhøjelser er for nogle størrelser, da omfattende prisstigninger, vareknaphed og forsyningssikkerhed under pres pludselig blev fænomener, der spredte sig med lynets hast fra slutningen af 2021 og et par år frem. Vi fik set og lært, hvad inflation og rentestigninger kan have af afgørende betydning for stort set al økonomisk aktivitet i samfundet. 


Rusland fulgte trop med at invadere Ukraine i 2022. 2023 var det hidtil mest normale år i 2020’erne, indtil Hamas angreb Israel den 7. oktober og fik den geopolitiske uro til at eskalere. Problemerne ser heldigvis ud til i overvejende grad at være isoleret til Israel og Palæstina uden for alvor at sprede sig til resten af verden. 


Nu skriver vi 2024, hvor halvdelen af verdens befolkning skal til stemmeurnerne ly af pandemi og krige. 7 af verdens 10 mest folkerige nationer, bl.a. USA, Indien og Rusland, skal til valg i år og oveni er der her på kontinentet også valg til Europa-Parlamentet. Det er ikke helt ligegyldigt for, hvilket investeringsår vi har i vente på de finansielle markeder. Tværtimod kan det få stor – og sandsynligvis positiv – betydning for årets afkast, der foreløbig tegner fornuftigt. 


Naturligvis er det på forhånd det amerikanske præsidentvalg den 5. november der, hvor den største opmærksomhed samler sig, hvorimod Putins genvalg i Rusland kan være interessant nok, men resultatet er omvendt givet på forhånd, så der er ikke meget spænding at imødese. 


Valget i USA kan sjovt nok være medvirkende til at skabe lidt ro på bagsmækken, hvis vi kigger på de finansielle markeder. Alle politikere, der skal vælges eller genvælges, vil næppe bruge et valgår til at træde ved siden af. For os der beskæftiger sig med de finansielle markeder, kan valgåret derfor vise sig at være en god ting – i hvert fald indtil vi kender valgresultatet. 

Man kan have en god formodning om, at USA’s centralbank vil fortsætte en linje, der værner om USA’s stærke økonomi, så Joe Biden kan fortsætte ved roret. Ikke fordi de er vilde med Biden som sådan, og han har gjort noget specielt, men mere fordi alternativet er værre. 


Balancegang for Fed
 


Det vil betyde drypvise rentesænkninger hen over året i takt med, at inflationen bliver bekæmpet, og det vil være guf for aktiemarkedet og dermed amerikanernes privatøkonomi. Det vil alt andet lige også forværre Donald Trumps chancer for at vippe Joe Biden af pinden. Aktiemarkedet har været hurtigt – måske også for hurtig – til at tage forskud på de glæder allerede fra november 2023. 


Siden har aktierne ikke rigtig kigget sig tilbage, og det er måske en tand for tidligt, fordi centralbanken trods alt skal være helt sikker på, at inflationen er på vej ned, før der kan kastes nyt brænde i form af rentenedsættelser på bålet. 


Et comeback til Donald Trump vil ikke gøre verden mindre tumultarisk, end vi har oplevet 2020’erne hidtil, så det er fair at antage, at centralbankchef Jerome Powell næppe har nogen stor lyst til at se Donald Trump genindtage Det Hvide Hus. Også fordi de to herrer hurtigt kom skævt på hinanden, da Trump var præsident, selv om han selv udnævnte Powell som ny centralbankchef. 

Derfor bliver det uhyre interessant at følge centralbanken Feds pengepolitik i 2024. De vil jo altid hævde, at de er datadrevne, og når nu amerikansk økonomi drøner afsted, tilsiger det ikke i sig selv, at renten skal ned. Men hvis centralbanken ikke sænker renten, skaber den måske nervøsitet og bekymring hos investorerne, og så risikerer vi balladen. Så det er lidt af en balancegang, Fed skal ud i. 

AI og fedmebekæmpelse 


Samtidig har vi også fået kunstig intelligens og fedmebekæmpelse på banen som nogle af de mest aktuelle dagsordener. Det er den teknologiske udvikling med nogle gigantiske landvindinger i et tempo, der er svært for menigmand at forholde sig til, vi ser udfolde sig for fuld skrue. Alle kender efterhånden nogle på Wegovy eller nogle, der lige har fundet ud af noget kvikt med AI, og mange nyder godt af de vilde raketafkast i Novo Nordisk eller de amerikanske techgiganter. 


Det er mulighedernes år med alle de risici, det indebærer. For hvor længe kan det blive ved? Og hvad hvis inflationsbekæmpelsen lider et knæk, og vi ikke får de ventede rentesænkninger alligevel? Og hvad hvis Trump vipper Biden af pinden? 

Der er mange risici at tage stilling til, mens vi forsøger at udnytte alle mulighederne, der er. Trods alle de negative overskrifter, er der god grund til realistisk optimisme. Vi er kommet helskindet igennem en voldsom pandemi. Og ja, så har vi nogle ulyksalige krige, men kynisk betragtet er der altid geopolitisk uro et eller andet sted i verden, så forventningen her er, at det er sådan noget, vi må lære at leve med, imens vi håber, at freden en dag indfinder sig. 


Håbet skal findes i, at inflationen ser ud til at være bekæmpet. Renterne kan snart nedbringes igen, og med det tyder meget på, at det er lykkedes med den bløde landing uden den dystre recession som mellemkomst. 


Imens suser den teknologiske udvikling afsted i en rasende fart, som potentielt kan løse mange af de problemer og udfordringer, vi står midt i. I princippet uanset om den rolige Biden eller den støjende Trump indtager Det Ovale Værelse. 


Læs hele artiklen hos Finans ved at klikke her

 

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *