Den 13. november stod Lars Hytting, aktiechef i Artha, bag kronikken i dagbladet Børsen og på Borsen.dk. Du kan læse indlægget via følgende link eller herunder:
Rentetoppen synes passeret. Aktiemarkedet er på vej mod en normaltilstand, hvor pæne resultater belønnes, og skuffelser straffes
Endelig er vi ved at være der, og alligevel er det gået ufattelig stærkt. Finansmarkedet har kurs mod en mere normal tilstand, og tro det eller ej, men det er faktisk gået over al forventning.
For hvad der har været omtalt som “det største finansielle eksperiment nogensinde”, har på ingen tid løst sig selv. Lavrenteæraen med nul- og sågar minusrenter er passé. Inflationen kom ud af kontrol efter coronapandemiens skelsættende pengepolitiske lempelser og tog til i styrke, da Rusland angreb Ukraine.
Men for centralbankerne var selve inflationen som en gave sendt fra oven. At hæve renterne var eneste våben til bekæmpelse, og finansmarkederne accepterede præmissen og indordnede sig. I USA var renten 0-0,25 pct. indtil 16. marts 2022, mens den i Europa var – 0,5 pct. frem til 18. september 2022.
Og nu står vi så her, godt 1-1,5 år efter, og det er nu med ledende renter på hhv. 5,25-5,50 og 4,0 pct. i USA og Europa. Det er en næsten ubeskrivelig hurtig udvikling, som ingen forudså.
På rekordtid er renterne kravlet op ad en stejl stigning, og nu kan den langsomme nedstigning stille og roligt fornemmes forude. Vi bliver på toppen i en ukendt periode, men nedad skal vi nok komme igen. Måske ikke helt derned, hvor vi var med nul- eller minusrenter. Mindre kan også gøre det.
For aktiemarkedet er ovenstående en positiv nyhed. Med dette menes ikke udsigt til massive stigninger forude, men derimod at handlingsmønstrene igen kan begynde at give mening. Siden centralbankerne begyndte at hæve renterne, har det været som én lang auto-reply: “Hvad betyder det for renterne?”
Finansmarkedet har været på bar bund og i vildrede: “Hvornår topper renterne?” Desto højere de er tikket, desto værre har det været for aktier. Det var alvor, det her!
Vi har derfor været vidne til, at gode nøgletal var dårligt nyt og vice versa, for reelt har ingen vidst med sikkerhed, hvor højt renterne skulle op. Centralbankerne har droppet guidance og i stedet ladet rentebeslutningerne afhænge af data. Det har til tider ført til et nærmest skizofrent aktiemarked. En tirsdag med store plusser kunne modsvares af fald om onsdagen, alt efter hvad nøgletallene har vist.
Nu står vi så her, endelig nær rentetoppen, og kigger ned. Hvornår nedstigningen reelt starter, ved vi så heller ikke på nuværende tidspunkt, men alene det, at markedet har en følelse af, at der nu er rentepause, giver god mavefornemmelse.
Præmissen lige nu er “higher for longer”, men ned skal vi nok komme hen ad vejen. Vi rammer ikke dalen igen. Der bliver formentlig slået lejr omkring halvvejs, men alene det vil være positivt for aktier.
Det skal dog noteres, at tiderne med gratis penge er slut, hvis vi antager, at renterne måske nok kommer ned, men ikke til nul og slet ikke i minus igen. De finansielle forudsætninger har ændret sig markant, og det skal enhver ledelse have med i sine investeringsbeslutninger.
Det vel nok mest tydelige eksempel herpå er opkøbskongerne fra DSV, der har fået hård medfart efter offentliggørelsen om at skulle investere ca. 1 mia. dollar i det kommende NEOM-projekt i Saudi-Arabien (selvom potentialet er enormt).
I skrivende stund er vi midt i regnskabssæsonen, og hvis jeg skal koble ovenstående sammen med resultaterne, så er markedet på vej mod normalen.
Selskabernes positive meldinger belønnes, skuffelser straffes, men én ting har ændret sig. Prisen på penge har gjort markedet langt mere volatilt, udsving er langt større, end vi har været vant til. Specielt skuffelserne straffes ubarmhjertigt, fordi indtjening og forventninger skal være afstemt med analytikernes og investorernes pejlemærker.
Selskaber som ISS, Novozymes, Chr. Hansen, Danske Bank, ISS og Tryg aflagde alle pæne regnskaber og blev, fortjent, belønnet herefter. Omvendt har skuffelser fra bl.a. A.P. Møller-Mærsk, Ørsted og Netcompany medført markante fald uden skelen til, hvad markedsværdien var i forvejen.
Sammenfattende er aktiemarkedet på rette vej – på vej mod mindre sygdom. I skrivende stund får de enkelte aktier den behandling de fortjener ved eksamensbordet, og med tiden vil de økonomiske nøgletal også komme med på den galej, så gode nyheder atter er gode nyheder og dårlige nyheder dårlige uden at blive tolket modsat.
Et skridt ad gangen på et aktiemarked, der støt og roligt bevæger sig mod normale tilstande.
Det er sundt – og det øger kravene til alle aktører på aktiemarkeder, fordi afkastene ikke længere kommer flydende af sig selv, som dengang penge ikke kostede penge.
